Film i de praktisk-musiske fag

Film i de praktisk-musiske fag

Kulturregion Fyn og Film for børn og unge står bag udviklingsprojektet “Film som praktisk-musisk faglighed”, der i skoleåret 2015-16 har undersøgt, hvordan man kan styrke den praktisk-musiske dimension i filmundervisningen i et tværfagligt samspil mellem faget dansk og de praktisk-musiske fag billedkunst og musik (indskoling og mellemtrin) og i dansk og valgfagene Filmkundskab, Drama, Musik og Billedkunst (udskoling). Udviklingsarbejdet har foregået på de udvalgte 11 filmprofilskoler på Fyn i skoleåret 2015-16, følgeforskningen har professor Kirsten Drotner og lektor Heidi Philipsen, Syddansk Universitet, stået for.

For at understøtte lærernes tværfaglige arbejde med film i de praktisk-musiske fag, er det projektets mål at udvikle og definere best practise på området formidlet i forskningsrapport, praksiskatalog og et stort film-undervisningsmateriale. Udviklingsarbejdet tager afsæt i Fælles mål – kompetenceområder og læringsmål for de enkelte fag, der er inkluderet i projektet – med indbygget progression fra indskoling til udskoling.

Læs mere og hent materialerne her

Udviklingsprojektet er støttet af Undervisningsministeriet (UVM) og Det Danske Filminstitut (DFI).