Vi er glade for at kunne præsentere et katalog med mange spændende filmoplevelser til de fynske skoler i det kommende skoleår.

Der er både stærke filmoplevelser på det store lærred, tilbud om at få filmprofessionelle ud på skolen på alle trin og i mange fag, mobilfilmkonkurrencen EDIT24 – samt et væld af filmkurser til pædagoger og lærere, hvor de dygtige og inspirerende filmprofessionelle i vores Filmfaglige Task Force underviser.

Bemærk bl.a. at vi i samarbejde med Med Skolen i Biografen (MSiB) og Odense International Filmfestival (OFF) viser OFF-kortfilmpakker til udskolingen med tilhørende undervisningsmateriale, og at vi har et stort nyt undervisningsmateriale målrettet filmundervisningen på de tre trin i dansk og de praktisk-musiske fag.

Som noget nyt tager vi fra det kommende skoleår et mindre gebyr for deltagelse på lærerkurser og i mobilfilmkonkurrencen EDIT24, så vi kan fastholde de mange aktiviteter. Det håber vi, skolerne vil have forståelse for.

Sidst men ikke mindst kan I høre om det hele og møde de filmprofessionelle og selveste skuespiller Thure Lindhardt til Filmcafé for Skolefilk under OFF’17.

Husk at I kan følge ‘Film for børn og unge’ på Facebook og her give respons og komme med gode ideer

Godt nyt skoleår – håber vi ses!

Hent kataloget her (pdf til print)