Ønsker du at give børnenes filmoplevelser med Børnebiffen et videre liv ude i børnehaven?

Kulturregion Fyn afholder gratis workshop for pædagoger, der ønsker at lære at bruge Det Danske Filminstituts nye app målrettet førskole-børn, FILMCENTRALEN / FOR DE YNGSTE. Appen byder på en masse kreative, fysiske og mediepædagogiske aktiviteter inspireret af Børnebiffens film. Appen er udviklet i samarbejde med Kulturregion Fyn og fynske daginstitutioner, på baggrund af PixiFilm 2.0 materialet.

På kursusdagen får deltagerne lov at afprøve, hvordan den mediepædagogiske app kan bidrage til børnenes oplevelse, forståelse og skabelse af film. De vil få inspiration og værktøjer til den meningsfulde samtale med børn om film, og vil også erfare hvor enkelt, kreativt og lærerigt det er at lege og skabe små film med børnene.

Workshoppen finder sted under OFF19, torsdag den 29. august kl. 10-15 i Kulturmaskinen, lokale Andersen.

 

Det er gratis at deltage i workshoppen. Tilmelding sker efter først til mølle-princippet via denne tilmeldingsformular. 

Læs mere om Børnebiffen og DFI appen her. 

 

Workshoppen afholdes af Kulturregion Fyn og OFF – Odense International Film Festival under indsatsområdet Film for Børn og Unge.
Ved spørgsmål eller andet, kontakt Trine M. Jensen på trimj@odense.dk.