Med OFF og skolen i biografen i efteråret 2019 til filmpakken: Made In Europe

Med Skolen I Biografen (MSIB) er Det Danske Filminstituts landsdækkende skolebioordning. På Fyn er det et samarbejde mellem Kulturregion Fyn, Det Danske Filminstitut, de fynske biografer, OFF – Odense International Film Festival og Center for Undervisningsmidler. Det seneste program omfatter syv spillefilm og et kortfilmsprogram, som vises i efteråret 2019 og foråret 2020. Ambitionen er at give skoler langt bedre vilkår for at bruge biografen som klasseværelse og kvalificere filmundervisningen i skoler ved at bringe en lang række kvalitetsfilm fra hele verden til danske skoleelever. Til samtlige film er der udarbejdet undervisningsmateriale, der er gratis at hente og anvende.

Made in Europe

Sæsonens kortfilmprogram fra OFF henvender sig til 7.-10. klasse samt ungdomsuddannelserne: En pakke sammensat af fem kortfilm, der tager publikum med på en rejse i Europas mangfoldighed og diversitet og berører gennem kortfilmens linse vigtige emner på den europæiske dagsorden. Seeren havner midt i en familiekonflikt hos en sigøjnerfamilie i Rumænien; tages tilbage til borgerkrigen i Bosnien i 1990’erne; er på campingtur med en dansk pige og en kurdisk flygtning; sidder med ved bordet, når grådigheden tager over; og får indblik i en nordisk familiesaga, hvor samtalen ikke altid flyder lige let.

 

De fem kortfilm i kortfilmpakken for skoleåret 2019 / 2020:

  1. Written/Unwritten (Rumænien, 2016, 20 minutter)
  2. The Chicken (Tyskland, Kroatien, 2014, 15 minutter)
  3. Rain on Canvas (Danmark, 2017, 15 minutter)
  4. Dinner for Few (Grækenland, 2014, 10 minutter)
  5. Small Talk (Norge, 2015, 21 minutter)

Varighed: cirka 90 minutter inklusiv en kort introduktion (Filmene vises med engelske undertekster)

Til kortfilmpakken er udarbejdet et undervisningsmateriale, der både kan anvendes i udskoling og på ungdomsuddannelserne. Opgaverne er konstrueret på en måde, så de tilgodeser det store spænd i klassetrin, og hver især byder på mulighed for at svare simpelt eller mere komplekst.
Find undervisningsmateriale, samt filmklip til analyse, HER: filmportalfyn.dk eller filmfestival.dk.

 

Tilmelding til filmpakken “Made In Europe” på Fyn og i Syd- og Sønderjylland
Fra den 7. september er der åbent for anden runde af billetbooking til MSIB i efterårssæsonen 2019. Man kan således stadig nå at sikre sin klasse en tur i biografen til ’Made in Europe’. Billetpris er 18 kr. pr. deltager.
Se spilletider og book billetter på: https://hval.dk/mitcfu/msib/velkommen.aspx

 

Spilletider på Fyn

BIOGRAF DATO
KinoVino, Nyborg 29.10
Cafe Biografen, Odense 7.11
Ringe Bio, Ringe 12.11
Nordisk Film Biografer, Odense 13.11
Panorama, Middelfart 21.11
Aarup Bio, Aarup 5.12
Scala Svendborg, Svendborg 10.12
Bio Andelen, Ærø 12.12

Spilletider i Syd- og Sønderjylland vil foregå d. 28, 29 januar 2019 og 4 februar 2020 i følgende byer: 

 

BIOGRAF
Tønder Biograf
Sønderborg Kinorama
Aabenraa Kinorama
Løgumkloster Biograf
Haderslev Kosmorama
Toftlund Biograf
Varde Biograf
Brørup og Rødding Biograf